Als

alsKirken i Als ligger meget smukt på Havbakkerne, hvis skrænter falder brat ned mod Kattegat. Als Kirke, hvis historie kan føres tilbage til 1300 tallet, har i århundrede tjent som pejlemærke for søens folk fra alverdens lande, og lokalbefolkningen har på vej hjem fra rejser udensogns altid spejdet efter kirkens tårn.
At besøge kirken og dens smukke omgivelser er et must for enhver turist

Selv om meget er forandret gennem tiden, er det karakteristiske gadekær Flouen stadig stedet, hvor både lokalbefolkningen og besøgende mødes.

Det gamle landsbypræg kan sagtens findes, hvis man går lidt rundt.
Når man kikker godt efter, er der stadig velbevarede bindingsværkshuse og andre gamle bygninger.fra 16 - 1700 tallet.
Man må selvfølgelig heller ikke gå glip af et besøg på Als Hjemstavnsmuseum - et gammelt bondehus - der ligger tæt ved kirken.